Novellesamlingen

Manden bag spejlet og andre dødelige historier som trykt bog

 

Bogen kan bestilles i alle boghandlere og mange portaler, eksempelvis her:

Gucca

Saxo.com

Arnold Busck

Bog.nu

Salling.dk

Bogreolen.dk

Pensum.dk

Dansk Horrorselskab

Uddrag fra novellen Manden bag spejlet

Manden bag Spejlet

Han havde altid været fascineret af spejle i alle afskygninger. Disse kølige, glatte overflader, der spejler den observerende person på en nogle gange flatterende måde, og andre gange en grusomt ubehagelig måde. Foran spejlet forandres mennesker, de falder i staver og betragter deres spejlbillede, retter hist og pist og går videre ud i livet. Enten glade for hvad de så, eller også, mere sandsynligt, langt fra tilfredse. Så var der naturligvis dem, der var fuldkommen indifferente, for dem var forfængelighed et højreorienteret manupulationsgen, der lå skjult, men virksomt i de fleste reklamer. Om det så var sæbe, shampoo eller bodypealing, der var omdrejningspunktet.

Han kunne selv stå i lange stunder foran spejlet og nysgerrigt betragte, hvad spejlet sendte tilbage. Han kunne være paralyseret af spejlets øjeblikkelige genfortælling af hans ydre fremtoning. Han kunne finde på at stikke hovedet tæt ind til spejlet og studere de begyndende rynker i sin hud, eller de enkelte hvide hår, der på uhæmmet vis kastede grums over hans eget forvrængede selvbillede. Det billede, hvor han fantasifuldt og tåbeligt lod årene hånt, og fremstod i sit eget sinds spejlbillede som en ubetinget, evig yngling, parat til at blive bekræftet af kvinder i alle aldre. Han gik helt tæt på spejlet, så tæt, at hans ånde fik det til at dugge omkring munden. Hans grå øjne stirrede ind i sig selv. Det var, som om han prøvede, at se direkte ind i sin krop gennem de små pupiller, der krympede sig ved kraften fra lysstofrøret over spejlet. I princippet var det jo en umulighed, men i et kort sekund, nærmest en meget lille brøkdel af et sekund, syntes han noget rørte på sig derinde. Som om livet hævede og sænkede sig som havet, der bølger ind mod stranden. Det må være min sjæls bølgehav jeg ser, tænkte han, og kiggede videre.