Tab og vind med samme krop

En humoristisk og motiverende bog om at være overvægtig og beslutte sig for at tabe sig.

Om bogen:

Forfatteren så et billede af sig selv, dagen efter sin 60 års dag, hvor det gik op for ham, at hans overvægt var gået for vidt. Han erkendte, at der skulle gøres noget ved det og påbegyndte en slankekur. Desværre var der lang vej fra beslutningen om at tabe sig og til at finde den rette måde, men startskuddet havde lydt, og nu begyndte kampen for en sundere livsstil. Samtidig er det også en bog om at forelske sig på tværs af grænser. Forfatteren mødte kort tid efter sin beslutning om at slanke sig en thailandsk kvinde. De mødtes over app’en Tinder, hvor kærligheden blev grundlagt. Efter det første møde den 1. maj 2016 fulgte flere møder og en voksende kærlighed, der kulminerede i indgåelse af ægteskabet i 2017. Forfatterens hustru er fra Bangkok, en veluddannet thailandsk kvinde, der forelskede sig i sit danske modstykke, og, som den meget sundhedsbevidste person hun er, besluttede sig for at støtte og skubbe forfatteren mod et bedre og sundere liv.

De sidste to kapitler i bogen handler mere generelt om kost, vitaminer og med henvisning til bøger og internetsider, hvor du kan hente inspiration for at tilegne dig et sundere liv.

Bogen er illustreret af tegneren Mads Byskov. Omslaget er designet af grafikeren Vibe Ribergaard.

Lektørudtalelse i uddrag fra DBC

“Fin historie om at se problemet i øjnene og finde den måde at tabe sig på, som passer bedst til den enkelte. ….en ærlig fortælling om at gøre noget ved overvægten, da den begynder at skabe problemer i hverdagen. Det er forfriskende at få den klassiske historie serveret fra et mandligt synspunkt”

Kilde: DBC

Bogen er fysisk tilstede i alle Arnold Busck butikker, samt flere andre kædebutikker, men kan også bestilles hos alle andre boghandlere samt boghandlerportaler. ISBN: 978-87-93162-14-3

 

Køb bogen direkte fra forlaget. Pris kr. 159,00

Sendes fra DBK lager i Køge den førstfølgende hverdag